Fransk åbenhed mod liberalisering af online casino spil
2 nov 2007
Frankrig har været i vælten den senere tid, med påtale fra EU, pga. deres strikse holdninger mod online casino spil. Men nu synes nye vinde at blæse fra de ellers så afvisende udtalelser førhen. Den franske indenrigsminister, Michele Alliot-Marie, har udtalt at regeringen kunne tænkes at blive lidt mere åben over for en mere fornuftig holdning overfor online casino spil. Selvom det er forsigtige udmeldelser, skaber det dog stadig et spirende håb hos de fleste online casino etablissementer.
Frankrig har statsmonopol på online spil gennem det stats ejede lotteri, Francaise Des Jeux og PMU væddemåls organisation. Kun disse to udbydere har tilladelse til at operere på fransk jord i øjeblikket. Det har fået EU til at reagere kraftigt. De hævder at Frankrig bryder loven om fri konkurrence ved at blokere for udenlandske udbydere. Så sent som i juli, fik et maltesisk væddemåls firma medhold ved EU domstolen, at Frankrig ikke kan opretholde deres forbud mod firmaets operationer på markedet.
Som i andre lande hvor online casino og væddemål er underlagt meget strikse reguleringer, har Frankrig også undsagt sig med at online casino spil kræver en nøje regulering, og de to bedste firmaer til at gøre dette, er tilfældigvis de to statsejede online væddemåls – og spil firmaer. Let og elegant har staten indført monopol, og garanteret at al indtjening flyder i statskasserne. Nu har selv Frankrig dog indset at staten ikke længere kan modsætte sig udviklingen på markedet, og de bliver nødt til at indgå nogen form for kompromis.