Først annoncerede de at de havde indgået et partnerskab med en ”ukendt” partner, og få dage senere var partnerskabet annulleret. Hvad er det egentlig der sker hos Svenske Spel? Er de bare ualmindeligt ubeslutsomme, eller har en højere kraft mon stukket kæppen i hjulet for dem? Svenske Spel kontrollerer p.t 35 % af det svenske online spille marked, et marked der er i konstant og hurtig vækst. Naturligt nok, ønsker firmaet at få fat i en større del af kagen.
Som led i en ekspansion på den svenske online spille marked, annoncerede Svenske Spel først på måneden, at de havde indgået en aftale med software producenten Boss Media om at stille online poker faciliteter til rådighed for et ukendt ”stats-kontrolleret medlem af World Lottery Association.” Det blev ikke uddybet nærmere hvem dette medlem var. Alt syntes at være i sin bedste orden, og eftersom aftalerne om dette nye online casino samarbejde var udført inden for de gældende svenske regler, burde intet kunne gå galt.
Dog viste det sig at Svenske Spel ikke kunne boltre sig på det frie marked som de ønskede. Regeringen satte et hurtigt stop for aftalen, ved at forlange at Svenske Spel skal færdiggøre den interne undersøgelse af sin eksisterende licens, som forventes afsluttet juni, 2008. Før vil den svenske regering ikke tillade en online ekspansion. De etiske sider af online casino spil vejer stadigt meget højt hos regeringen, der samtidig med forbuddet bad Svenske Spel om at overveje de sociale konsekvenser af online casino spil.