Engelske aviser har summet med forlydender og gisninger om konklusionerne fra UKGambling Commision’s Prevalence Study i de sidste mange uger. Nu hvor rapporten er blevet offentliggjort er luften blevet taget ud af ballonen, da det viser sig at konklusionerne langt fra matcher avisernes gætterier. Undersøgelsen er den første af sin slags siden 1999, og de fleste aviser havde forventet at der ville være en tydelig stigning i online casino spil relaterede problemer.
Undersøgelsen viser at ca. 0,6 procent af den engelske voksne befolkning har et spilleproblem. Et tal der viste sig at være langt lavere end den million lodumaner som pressen havde anført. Rent faktisk viser rapportens resultater, at der ikke er en stigning at spore de sidste 8 år. Dette på trods af at online casinoer har haft en kraftig vækst og vundet en stor indflydelse på spillemarkedet i denne periode.
På trods af de ”positive” resultater, udtaler Peter Dean, formanden for den engelske spille kommission; ”Vi forbliver bekymret over at der stadig findes over en kvart million voksne som har problemer som følge af spil. Udfordringen for os og industrien er at håndtere dette gennem den nye licenslov der er trådt i kraft fra d. 1. september. Engelsk baserede online casino operatører skal fra nu af underlægge sig strikte sociale ansvar, og vi holder øje med hvordan det bliver overholdt.” Den nys udkomne rapport kan findes på gamblingcommision.uk, og den næste rapport englændernes forhold til spil er sat til at udkomme i 2009.