Det er aldrig sjovt at blive sammenlignet hele tiden med ens forældre, endnu værre at skulle leve op til deres ry. Men i Pamela Brunson’s tilfælde må det vel siges at æblet ikke er faldet langt fra stammen. Det er nu tydeligt at Doyle Brunson, den legendariske poker spiller, har videregivet sine talenter til datteren Pamela, som vandt den 5. årlige Ladies Night Event på Los Angeles’ Bicycle Casino.
Sejren bragte hende ikke blot 34.000 $, men også en plads i det prestigiøse World Poker Tour Ladies Night Out d. 31. august. ”Jeg er så glad og spændt. Ud over pladsen ved WPT Ladies Night Out, en international event hvor jeg skal spille mod fem kvindelige poker spillere, vandt jeg også en smuk ring, et pink poker chip sæt, jakke og, selvfølgelig, pokalen som kroner mig LPA Tour No-Limit Hold’Em turnerings vinder. Det er i det mindste hvad der står på pokalen.” udtaler Pamela Brunson efter overrækkelsen af de flotte præmier.
Pamela Brunson nåede dog ikke så langt ved WPT Ladies Out Night. Men måtte se sig elimineret i de indledende omgange. Endnu engang blev Ladies Night Out vundet af Isabelle Mercier, der var forsvarende mester fra sidste turnering. Vinder placeringen af turneringen blev således; Isabella Mercier, Lavinna Zhang, Sharon Goldman, Wendeen Eolis, Cyndy Violette og Clonie Gowen. Selvom pamela Brunson ikke placerede sig denne gang, er der ingen tvivl om at, med hendes baggrund skal vi nok komme til at se og høre mere til hende.