Kasinoer går fri: Ludomani symptom på mental lidelse
16 okt 2008
Beviserne for at ludomani (sygelig afhængighed af bl.a. kasinospil) er en symptomatisk opførsel er nu overvældende. Ludomani kan derfor ofte være et tegn på et dybereliggende mentalt problem med psykologisk eller kemisk forklaring. Dermed lader det til, at problematisk kasinospilleri blot er en måde, hvorpå en mental sygdom kan manifestere sig, men at det ikke er årsagen til selve sygdommen.
I et studie publiceret september 2007 i ""Journal of Affective Disorders"" blev det konkluderet, at maniodepressive personer var langt mere tilbøjelige til at have et problematisk forhold til kasinospil, end befolkningen generelt. Efter at have gennemgået 37,000 personer nåede man frem til, at maniodepressivitet gjorde en kæmpe forskel på sandsynligheden for et problematisk forhold til kasinospil. Ligeledes lader sygdommen til at give andre afhængighedssymptomer som alkoholisme og narkotikaafhængighed.
Igennem flere år har studier vist, at ludomani ofte kan forklares med mentale lidelser og dermed ikke fordi der er kommet flere kasinoer og spillesteder. Men til trods for disse studier har modstandere alligevel argumenteret imod spilleudbredelse og kasinoer, ved at insistere på, at spil er roden til problemet og ikke omvendt.
Personer, som ikke kan kontrollere deres spil på kasino eller andre spillesteder, bør derfor blive checket for mentale problemer som er sat i forbindelse med ludomani. På den måde kan sygdommen behandles og kasinoer og andre spilleudbydere kan undgå at blive udråbt til den store synder.