Online casinoleverandør, Playtech, og Scientific Games gør fælles front
11 feb 2010
Playtech, en af de store spillere i den online casinoverden, og Scientific Games har indgået en samarbejdsaftale. Formålet er, at komme ind i varmen hos de store statslotterier over hele verden og opnå statslige lotterikontrakter. Scientific Games har allerede 120 kunder indenfor dette område, deriblandt arrangøren af det engelske National Lotteri, Camelot, og den kinesiske statsregering, hvor de producerer otte milliarder statslige sportslotto skrabekort årligt for den kinesiske regering.
Samarbejdet foregår under navnet Sciplay, og kombinerer Playtechs spilsoftware og produktudbud med Scientific Games eksisterende kundebase. Partnerne mener dermed at være istand til, at kunne levere online casino- og spilløsninger til regeringsejede udbydere. Fra Playtechs side er samarbejdet en strategisk manøvre, hvor de håber at komme til at stå bedre på det amerikanske marked, når online casinoer forventes lovliggjort snarligt. Scientific Games har nemlig allerede en ledende position som levenrandør af lotterisystemer i USA.
De administrerende direktører i henholdsvis i Playtech og Scientific Games, Mor Weizer og Mike Chambrello, siger i en fælles udtalelse: “Vi komplimenterer hinanden godt. Vores styrker ligger på forskellige områder og kombineret med global rækkevidde, er dette samarbejde en fantastisk mulighed for at udnytte vores fælles viden og opnå de bedste resultater.” Playtech og Scientific Games vil også samarbejde omkring Playtechs spilmaskine virksomhed, Videobet. Derudover planlægger de, at udvikle nye terminaler for Scientific Games og dets datterselskab The Global Draw, som står for mere end 18,000 serverbaserede spillemaskiner placeret over hele verden. Yderligere vil aftalen mellem de to store spillere også kunne hjælpe det stigende antal online casinoer og spiloperatører, der forsøger at komme ind på B2B spilområdet, som for eksempel Bwin, PartyGaming, Paddy Power og Dragonfish.