Der har længe været snak om den kunsteriske værdi af videospil, så da videospildesigner og producent, Kellee Santiago, i april iår afholdt et videoforedrag, hvor hun argumenterede for at videospil er vor tids kunst, placerede hun sig midt i den hektiske debat. I videoforedraget bruger hun klip fra videospil og forklarer hvordan de beskæftiger sig med relevante temaer, og at de har eksistentielle budskaber. Hun siger også, at spil bliver stadig mere forfinede og har udviklet sig til helt fantastisk i løbet af ganske kort tid.
Men det er ikke alle, der er enige med Santiago i, at spil skal anerkendes mere bredt og at de er det 21. århundredes kunstform. Den anerkendte filmkritiker og blogger, Roger Ebert, påpeger, at der er een væssentlig forskel mellem kunst og spil, og det er, at man kan vinde et spil. Og så undrer han sig iøvrigt også over, hvorfor det egentlig er så vigtigt for nogle mennesker i spilindustrien at definerer spil som en kunstform.
En ting er dog ikke til debat, og det er, at online videospil bliver stadigt mere populære, kunst eller ej. Dette skyldes delvist den øgede tilgang til internettet, men også at grafikken konstant udvikles, og at fokus har rykket sig fra mest at dreje sig om spillets plot, til også at inddrage lydeffekter, interaktive features og moralske og fysiske dilemmaer. Online videospil er kort sagt blevet en spektakulær totaloplevelse, hvor spiludviklere fra virksomheder som Playtech og Microgaming hele tiden arbejder på at finde nye måder at engagere deres brugere. Og så må man jo et eller andet sted spørge sig selv om ikke Robert Ebert har ret: Er det så vigtigt om det kaldes kunst, sålænge det kan fascinere, tryllebinde og udvikle spillerne?
