Det var nogle glade og stolte repræsentanter for William Hill, som for nylig deltog i den årlige Betview Awards prisuddeling på Hilton Park Lane i London. Bettingselskabet hjemtog nemlig hele tre af de fem statuetter det var nomineret til, heriblandt ”Bookmaker of the Year”, som er en af de mest eftertragtede priser og den ultimative anerkendelse af selskabets høje kompetence.
William Hill modtog prisen som årets bookmaker for deres udelte fortræffelighed og pålidelighed året igennem. Herudover løb de også af med prisen for ”Betting Chain of the Year”, som de modtog for den pålidelighed selskabet har udvist i alle dets mere end 20 bettingbutikker landet over, samt for nyudviklinger som WHTV og All Time Champions Series of virtual races der begge har givet helt unikke og endnu bedre oplevelser for William Hills kundekreds. Den sidste pris ”Betting Shop Manager of the Year” gik til manager for William Hills i Darlington, Jane Noble, for hendes helt enestående lederskab i butikken. Hills vandt prisen for andet år i træk, idet Bambos Charalambous fra Londons Edgware Road Shop vandt prisen sidste år. ”Dette er en stolt aften for William Hill”, udtalte Ralph Topping, CEO hos Hills, ”Sidste år fik vi to priser og i år vandt vi tre. Jeg er især stolt af Jane Noble og Bambos Charalambous for deres respektive priser for årets betting shop manager de sidste to år, det er en pris for godt udført arbejde”.
Betview Awards belønner de personer og selskaber i den britiske spilleindustri, som i årets løb har udmærket sig på en særlig fremragende måde eller har gjort en ekstra indsats på markedet. Clare Balding fra BBC var vært ved begivenheden, som udover uddeling af priser også inkluderede middag for festdeltagerne.