Dansk online gambling plan godkendt af Europakommissionen
29 okt 2011
Europakommissionen har undersøgt den danske lovgivning på området, og ifølge reglerne skal online sites betale 20% af deres bruttoomsætning i skat (efter at have udbetalt gevinster), hvorimod nogle af de landbaserede casinoer skal betale op til 75% i skat. Flere casino-indehavere har givet udtryk for, at dette er en form for statsstøtte, da nogle casinoer (netcasinoerne) faktisk skal betale betydelig lavere skat end andre.
Det er ganske interessant, at Europakommissionen faktisk er enig med casino-indehaverne i dette synspunkt, men samtidig giver de grønt lys for lovgivningen.
”Den positive effekt af liberaliseringen af markedet opvejer forvrængningen af konkurrencen, som er fremkaldt af dette skridt”, siger Kommissionen.
Afgørelsen blev prist af Foreningen for Fjerngambling (The Remote Gambling Association), som omfatter ledere fra online gambling sites. De fremførte, at mens de landbaserede casioner var bundet til et geografisk område, skal online sites være i stand til at konkurrere med casinoer fra hele verden – derved bliver markedet mere konkurrencepræget, og således er det nødvendigt med lavere skat.
Imidlertid synes andre grupper, som f.eks. de Europæiske Lotterier, at afgørelsen er forkert, fordi liberaliseringen af online gambling-markedet efter deres mening vil forårsage mere skade end gavn, da der er en stor mulighed for, at den kan føre til forøget ludomani.
Danmark er den sidste europæiske nation, som tilbyder licenser til online gambling foretagender, som ønsker at markedsføre sig i landet. Den selvsamme plan er blevet indført i Frankrig, Italien og adskillige andre europæiske lande. Mindst en tysk stat planlægger også at gøre det samme, og man regner med at andre følger trop.